Der er intet så skønt, som når vejret skifter, og vi har blå himmel og sol i længere perioder. Foråret er en skøn tid på året, hvor man kan få styr på alle sine projekter – især udendørsprojekter. Der er mange ting, man gerne vil have styr på i hus og have inden sommeren melder sin ankomst, og det kan være ganske hyggeligt at bruge sine weekender udenfor i det gode vejr på den slags.

Få styr på det praktiske

Der er ofte mange praktiske ting at holde styr på, når det kommer til hus og have. Hvis du for eksempel har en skorsten, er det måske et godt tidspunkt at få skorstensinddækning. Det er noget, som er nødvendigt i ny og næ, og som sikrer, at der er tætnet omkring din tagflade og skorsten.

Udover at være en praktisk nødvendighed, kan det også være med til at sætte prikken over i’et på stilen i dit hus. Skorstensinddækningen kan udføres på mange måder, og der findes også mange forskellige materialer, som kan bruges til det. På den måde kan du selv være med til at vælge materiale og farve, så du sikrer dig, at det passer til husets stil.

Ordn småting på huset

Der er ofte nogle småting, man gerne vil have ordnet på huset, som man ikke altid når i en travl hverdag. Weekenden er et perfekt tidspunkt til at bruge nogle timer på den slags praktiske ting. Måske trænger soklen til at blive malet, eller måske skal du have trimmet kanter, hvis græsset har vokset sig lidt for tæt op ad muren.

Gør haven fin

Haven er et sted, vi bruger meget tid om sommeren, og derfor er forårsmånederne et oplagt tidspunkt til at få styr på haven. Måske har du en mindre have, hvor der ikke skal ordnes mange ting, eller måske har du en forholdsvis stor have, der skal plejes og passes.

Et godt sted at starte er græsplænen. Måske skal du have slået græs, eller måske skal der sås nyt græs. Dertil er der buske, hæk og måske nogle bede. Hvis du ikke har bede, er det måske tiden at lave nogle.

Find havemøblerne frem

Havemøbler er alfa omega for sommertiden. Ofte er forårsmånederne varme nok til, at man kan sidde lidt ude i ny og næ, og derfor er det en god idé at finde havemøblerne frem og få dem vasket i god tid.