Solen skinner, vejret bliver varmere, og sommeren er ved at være over os. Snart er det tid til hyggestunder på terrassen med kolde drinks og lækker mad på grillen i godt selskab. Hvad end, dine gæster er familien, venner eller kolleger, så fortjener de det bedste – og hvis du er, som haveejere er flest, er det naturligvis vigtigt, at de ser grunden fra sin allerbedste side.

Er haven ved at være overgroet, og har ukrudt og alger spredt sig på terrassen? Så er du for det første ikke alene – og for det andet er det nemt at gøre noget ved, selvom det måske virker uoverskueligt. Læs videre og få vores råd til, hvordan du shiner terrassen og haven op, så de er klar til de mange glade sommerstunder forude.

Få en flot terrasse med en fliserenser

Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, vil vores kvalificerede bud være, at terrassens diverse vækster nok efterhånden trænger til at blive håndteret. Tag et godt kig på, hvad du har at gøre med: Er der tale om alger, måske lidt flisepest, noget genstridigt snavs? Så vil en fliserenser helt klart være en god ting at investere i for dig. Fliserenseren er en meget mere effektiv løsning end det, man f.eks. vil kunne opnå ved at rense sine fliser med en højtryksrenser. Det er der flere grunde til, men en af dem er, at man ikke skal bruge tid på at bruge flere maskiner. Fliserenseren er elektrisk, og dens brede børste kan bruges af alle og i mange positioner afhængigt af, hvor genstridigt skidtet er.

Når du er færdig med at rense din terrasse med fliserenseren, kan du også med fordel overveje at give fliserne en efterbehandling. Ved at bruge et middel, der forsegler flisernes overflade, sparer du dig selv mange ekstra fliserense – da du med efterbehandlingen kan skære det helt ned til kun at skulle gøres hvert andet eller tredje år.

Køb skønne blomster til bedet

Udover fliserens kan det også gøre en verden til forskel at kæle lidt for bedene i haven – eller at anlægge dem, hvis du ikke allerede har nogen. Velplacerede skud af farver pepper haven op, hvis du synes, oceanet af grønt er begyndt at blive monotont – og så giver det dig anledning til at blive kreativ og finde din havestil, hvad end, det er romantiske roser, hyggelige tulipaner, sprudlende pelargonier eller noget helt tredje.